PETIT Torsdag kl. 14.30
Petit borgerband kommer fra Vasac Odsherred. VASAC står for Visionært, Aktivt, Socialt Arbejdsmarkeds Center. VASAC er en del af Odsherred Kommune, Center for social og psykiatri. VASAC dækker over Væksthuset, Thorshøj, STU Odsherred og jobafklaring. Vasac har et erhvervsrettet perspektiv og tilbyder beskæftigelse og uddannelse, inden eller uden for institutionelle rammer, så tæt på det almindelige arbejdsmarked som muligt, samt aktivitets- og samværstilbud for borgere, der ikke ønsker eller - af mange årsager - kan benytte andre muligheder. Bandet holder til på Thorshøj og har eksisteret i 4 år. De spiller til alle interne arrangementer og fester. I 2017 startede de med at spille ude for andre institutioner. Der har været lidt udskiftning af bandmedlemmer, samt band navn.

Musikerne:
Jasar Zumberi spiller bass og har været med alle årene. Cathrine Foslund kan spille bass og trommer, men har fundet sin plads som forsanger. Lis G. Sørensen startede bandet op for 4 år siden. Lis spiller Keyboard og lægger vocal på Cathrine. Lis har arbejdet pædagogisk med musik siden 1998, skriver og komponerer selv sange. Tidligere ansat på Socialt vækstcenter i Kalundborg ”Stejlhøjhus” Hvor hun har arbejdet med bandet GO-4-IT i 10 år, deltaget i flere Grand prix/festivaler, samt været en del af det gamle ”Cirkus Stejlhøj”. GO-4-IT har tidligere spillet flere gange på Sjællands festivalen.

Petit er et lille 3 mand band i den faste besætning af musiker. De udvider til tider bandets optræden med kordeltagelse eller rytmisk percussion.

Bandet spiller, et blandet repertoire af danske og engelske/udenlandske cover numre. Samt egne numre. De har en forkærlighed for Rock/ Hard rock men spænder utroligt vidt i musik genre. Volbeat, R.E.M, Snow Patrol, Takita (Svensk rockband), Ed Sheeran med det meget spillede nummer: Perfect. Poul Krebs, Runrig, Lis Sørensen, Bamse, Kim Larsen, gode gamle evergreens Rock numre, etc. Etc…

De har gennem sangprojekt skrevet et nummer som pt. Er ved at blive sat til musikvideo.

På festivalen satser de på musik numre der når helt ud på plænen og får publikum op af stolene.
Mød os på Facebook: Thorshøj bandet Petit