CLEMENS

Burhan G

Med hitsinglerne Champion og Champion part 2 ,der nærmer sig platinstatus, samt radiohittet Byen Sover  er Clemens for alvor tilbage i toppen.

Og med et album spækket med endnu flere ørehængere og potentielle tophits i støbeskeen, er Clemens klar til at indtage livescenerne i 2012.

I sommeren 2011 har Clemens gæstet både hele Infernals - og størstedelen af Katos tour. I fællesskab har de fyret op for flere hundrede tusinde festivalgængere, der har tabt kæben på jorden og stået med armene i vejret af bare begejstring.

Clemens rå energi, hårdtprøvede erfaring og evne til at improvisere på rim, sprænger rammerne og når langt ud over scenekanten. Clemens går hele vejen for at give publikum én på opleveren, ja nogle gange så langt, at de bogstaveligt talt kan hive tøjet af ham.

Samtidig har Clemens, med et bagkatalog på mere end 7 albums, løbet rockstar-hornene af og sætter en ære i professionel og ydmyg opførsel.

Clemens er med sit 8. album mere ambitiøs end nogensinde. Endelig moden til at nå ud til den brede befolkning, fast besluttet på at give danskerne alt hvad den kan trække. Og måske lidt til…


Sjællandsfestivalens hjemmeside er designet og vedligeholdes af: Medieshoppen Vasac Slagelse - Slagelse Kommune - medieshoppen@slagelse.dk