Medina

Optræder torsdag kl. 19:45

I 2008 bragede en ny superstjerne ind på hitlisterne med singlen “Kun For Mig”. Kort efter fulgte nyklassiskerne “Ensom” og “Vi To”, og det blev hurtigt klar for danskerne at de måtte byde “Velkommen til Medina”.

Siden da har Medina ikke kigget sig tilbage, men leveret platinsingle efter platinsingle, og med mere end en kvart million solgte albums, har hun regeret som Danmarks ukronede popdronning i mere end 10 år i træk.

I løbet af karrieren har Medina udsendt flere end 20 musikvideoer, modtaget guldplader i Tyskland og rundet over 100.000 solgte eksemplarer af det internationale debutalbum ’Welcome to Medina’. Det engelsksprogede album blev udgivet i store dele af Europa og USA. “You and I”, hendes første internationale udgivelse, nåede toppen af bl.a. den amerikanske Billboards ‘Hot Dance Airplay’- hitliste, og singlen lå også i A-rotation på BBC Radio 1.

Hør musikken her